Maritimt Vestsjælland

Du er her: Hjem Nyheder Slagelse Kommune som Maritimt Knudepunkt Storebælt

Nyhedsoversigt

Slagelse Kommune som Maritimt Knudepunkt Storebælt

Maritimt Knudepunkt Storebælt er overskriften på en række projekter, som alle har fokus på at udvikle havnemiljøet omkring købstæderne Korsør og Skælskør og sikre udviklingsmuligheder for landdistriktsområderne omkring Bisserup, Omø og Agersø.

Overordnet skal projekterne styrke Slagelse Kommune som bosætnings- og turismekommune, med grobund og grokraft i lokalsamfundet med inddragelse af lokale aktører.

 

Første fase af Maritimt Knudepunkt Storebælt bestod af projekterne:

 

- Udvikling af lystbådehavnene

Her blev der lavet en stor brugerundersøgelse i alle kommunens havne. Resultaterne herfra lå til grund for de tegninger og udviklingsforslag som senere blev udviklet, med henblik på at få de forskellige havnes udviklingsmuligheder italesat.

- Havfrisk tang og muslinger

Dette projekt var et forsøg på at klarlægge, hvorvidt det er muligt at dyrke tang og muslinger i farvandet omkring Omø, Agersø og Bisserup.

 

Anden fase af Maritimt Knudepunkt Storebælt er netop sat i gang og består af projekterne:

 

- Sunde fødevarer fra Storebælt

Et projekt som bygger på erfaringer og resultater af projektet omkring Havfrisk tang og muslinger. Nu arbejdes der på, at få etableret nye anlæg til opdræt af tang og muslinger samt at få tilknyttet et forskningsteam, der skal understøtte og følge projektet.

 

- Oplev Maritimt Knudepunkt Storebælt

Her er der fokus på formidlingen af Slagelse Kommunes fem lystbådehavne og de forskellige udviklingsprojekter der hører under Maritimt Knudepunkt Storebælt. Det er under dette projekt at bl.a. denne hjemmeside og den mobile applikation er blevet udvikling.